Post

Coding Pirates på BornHack 2024

Oplæg til Coding Pirates deltagelse på Bornhack 2024. For at komme omkring diverse overvejelser, spørgsmål og andre praktikaliteter har jeg lavet dette oplæg. Oplægget er tentativt, men kan danne grundlag for den endelige deltagelse, form og layout. Oplægget er lavet på dansk. Men af hensyn til deltagernes forskellige nationaliteter, er engelsk foretrukket.

Annoncering:

Hvilke steder skal/bør vi annoncere? For at kunne styre tilmeldingen til WS er det en god ide at lave en form for annoncering og tilmelding. Det er tidligere set på BH at deltagerantallet kan “eksplodere” til en workshop, hvorfor en opsamling har været nødvendigt.

  • Oprettelse af Villages. Herunder beskrivelse, WS og div. andre nyttige informationer
  • Tilmelding i de enkelte CP afdelinger. Hvordan og hvem sender og samler information om tilmelding?
  • Tilmelding på lejren. Intern tilmelding for ikke-CP-deltagere på BH.

Program Workshops (WS):

Vi bør lave en form for program, så potentielle deltagere kan se hvor og hvornår de enkelte WS afholdes. Programmet bør indeholde en form for beskrivelse (bare et par linjer) så deltagerne kan danne sig en ide om hvad der sker på WS’en. Samtidig kan vi lave opsamling på hvem der er ansvarlige for afholdelsen af de enkelte WS.

Eksempler med detaljer:

Fredag:

Scratch for begyndere
  • Beskrivelse
  • Hvad skal deltagerne medbringe
  • Hvilke resurser stilles til rådighed
  • Målet med WS
  • Evt. betaling for materialer
  • Ansvarlig frivillig(e)
  • Deltager max om nødvendigt

Lørdag:

Linux Install Party
  • Tag din gl. PC eller lap top med, og lad os puste nyt liv i din maskine med et rigtigt OS.
  • Medbring PC eller lap top
  • Lær at installere LinuxMint
  • Gratis WS
  • Max 15 deltagere
  • Ansvarlig frivillig

Søndag:

Kom i gang med ESP-programmering
  • Lær at programmere en ESP32. Vi installerer
  • Medbring PC eller laptop
  • Pris: 200 HAX
  • Max 15 deltagere
  • Ansvarlig frivillig

Indlogering:

BH er en udendørs begivenhed hvor næsten alle deltagere ligger i telt. Det er også muligt at medbringe campingvogn, caravans, motorhomes osv. Der er dog specielle regler for disse. Lejren er opbygget i forskellige zoner, se også Kort Jeg nævner det her for at minde om, at det er muligt kun at deltage en enkelt dag. Men deltager man flere dage skal enten kørsel frem og tilbage eller overnatningsmuligheder overvejes.

Sponsering og betaling:

Det er altid svært at styre økonomien. For at deltage på BH kan man betale for 1,2,x antal dage, og op til en uge. Se priserne i shoppen Men hvem skal betale? Er det deltagerne selv, eller noget CP sponsorerer? Der er andre udgifter, der skal overvejes ud over billetten. Omkostninger til WS-materialer og forplejning. På BH er der et Food area, hvor det er muligt at lave sin mad selv. Køkkenet er i et opstillet telt, hvor det er op til deltagerne selv at lave mad, holde orden samt at rydde op. I teltet er der opsat køleskabe, hvor det er muligt at leje, fra en enkelt hylde og op til hele køleskabet. Der vil også være en foodvendor, som de sidste år har været en thai/dansk blanding af div. fastfood. Prisen er desværre en anelse til den dyrere side.

  • Billet til BH
  • Materialer til WS
  • Forplejning

Flere nyttige informationer:

Tak til Christel for rettelse af stavefejl og korrekturlæsning 🤗

This post is licensed under CC BY 4.0 by the author.